Politik

Socialdemokratiet er det største parti i Region Midtjylland. Ved valget i 2021 tildelte vælgerne os 13 ud af de 41 pladser i regionsrådet, og Anders Kühnau blev genvalgt til regionsrådsformand samt blev formand for Danske Regioner. Den nuværende valgperiode går fra 1. januar 2022 til 31. december 2025.

Ved valget til Europa-parlamentet i 2019 blev regionens kandidat Niels Fuglsang valgt med næsten 30.000 stemmer.

Vores medlemmer af regionsrådet arbejder hver dag for at skabe og bevare et stærkt sundhedsvæsen, hvor alle har fri og lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. Det skal være sygdommen og ikke forsikringer eller privat formue, der afgør behandlingen.

Vi arbejder for at forbedre forebyggelsen og behandlingen af psykiske sygdomme og for at styrke forskningen inden for psykiatrien.

Og vi arbejder for at skabe udvikling i hele regionen ved at sætte nye initiativer i gang, der kan udvikle regionens virksomheder og føre til, at de skaber flere jobs.

Du kan læse mere om de politiske målsætninger for Socialdemokratiet i Region Midtjylland i vores arbejdsprogram.